4 advent
Ja, jeg er lidt bagud, med den sidste juleblog. Men her er den – bedre sent end aldrig.
Som de tre forrige søndage, fik jeg en fin gave fra Sennie, da vi begge var med i dette års #bloggeradvent.
På denne lød teksten “Til den søde spirituelle eftermiddag!”. Inde i pakken, fandt jeg den fineste guldæske, proppet til renden, med slik, guld neglelak og et flot “tigerøje”.
Tigerøjet, er en krystal, der passer til min fødselsdag i januar og er med til at give mig ro, samt turde lære af mine fejl. Det var sådan en sød tanke. Stenen, skal bo sammen med alle mine andre højtelskede krystaller. Det var den perfekte måde at afslutte gaveregnen på, og jeg skal helt sikkert også være med til næste år.
Jeg måtte fortælle Sennie, lidt om mig selv, så hun bedre kunne finde gode gaver, til mig, inden vi startede. Her fortalte jeg også kort, om min spirituelle side, af mig selv. Det er ellers ikke noget, jeg deler så ofte, da det er noget som hurtigt deler vande, men lad os bare tage det op som et emne, i dette indlæg.
Jeg har altid været sensitiv. Men det er først indenfor de seneste år, at det er gået op for mig, hvor meget jeg egentlig kan bruge det til min egen fordel. Som særligt sensitiv, mærker du og føler mere omkring dig, end de fleste. Desværre, gør det også at du hurtigt bliver udkørt og træt, hvis du er i et selskab, hvor der er en trykket stemning. Dvs. mere end hvad andre gør. For hvem bliver ikke forpustet, når de befinder sig et dårlig miljø?
Jeg kan fornemme folk, på lang afstand. Deres intentioner, humør, personlighed mm. Tidligere ignorerede jeg alle advarselslamper og gik lige i armene, på den ene psykopat efter den anden. Men efter at være begyndt at lytte mere til min intuition, er jeg gået en god bue udenom, hvad der kunne være gået grueligt galt eller spildt min tid.
En anden ting, som jeg også langsomt har fået øjnene op for, er mine clairvoyante evner, som jeg tidligere har forsøgt at lægge på hylden, når der oplevede noget overnaturligt. Men nu er jeg stille og roligt, begyndt at acceptere dem. Min gode veninde og engledame, som jeg kalder hende, har været en stor hjælp. Jeg købte en session hos hende, inden hun flyttede hjem til Bornholm. Her fortalte hun mig, om en masse der ville ske i min fremtid. Og tingene er så småt ved at falde på plads. Hun mente også, at hvis jeg en dag ville, så kunne jeg ende med at arbejde med det samme som hende selv. I øjeblikket går jeg og venter på det næste kursus bliver oprettet, hvor jeg I en weekend, sammen med andre, skal lære mere om de evner vi har.
Dem personer, som ikke har haft lignende oplevelser, er skeptiske. Hvilket jeg sagtens kan forstå, da det virker mærkeligt, at andre kan sidde og fortælle dig om din fortid, fremtid og kan råde dig i valg, som du går og tumler med, men aldrig har fortalt til andre. Eller folk som jeg, der kan se afdøde og give beskeder videre.
Ja, jeg får til tider besøg. Det er langtfra hver gang, at jeg ser dem i fuld figur. Det kan også være som en skygge, en duft eller en fornemmelse. Men hvis jeg begynder at spørge ind til vedkommende, kommer svarende væltende. Både med budskaber, hilsener og bekræftelser, som jeg kan give videre til andre personer. Jeg taler ikke med min stemme, men stiller spørgsmålene inde i mit hoved, hvor jeg også får svarene tilbage. Det er ikke mine egne tanker. Det er ord og vendinger, som kommer tilbage til mig. Nogle gange, meget klart og tydeligt. Imens andre, er kludrede og vrøvler lidt rundt i det.
Jeg har læst bøger om afdøde kontakt og talt med andre, for at vide en smule om, hvad det er jeg arbejder med. For det er ikke for sjov og jeg har stor respekt for det åndelige. Men som tingene er lige nu, er jeg langtfra dygtig nok, til at råde eller hjælpe andre. Men det har jeg god tid til at nå at lære.
Så for nu, bruger jeg mine krystaller, lægger tarotkort, læser bøger og taler med andre spirituelle. Og måske en skønne dag, vil jeg også kunne kommunikere ordentligt, med ånderne fra den anden verden.
Kan I have en fortsat god jul og nyde nytåret.
Xx
Olivia Noel
