Close
Skal vi forarges over alt hvad vi ikke forstår

Skal vi forarges over alt hvad vi ikke forstår

Nye tendenser

I denne uge er der efterårsferie, for de fleste børnefamilier. Mange børn og unge, spiller Fortnite og har et helt community derinde. Men da det gik ned, i starten af ferien, ramlede verden for rigtig mange.

Det skrev flere medier om og straks fløj folk til tasterne for at håne. For hvis der er noget vi kan, så er det at skælde ud og pege fingre, på skrift. Men havde de gjort det samme, hvis de sad overfor en flok unge mennesker, som havde denne fritidsinteresse? Det håber jeg virkelig ikke.

Nogle er sociale ved at gå udenfor at lege, imens andre har brug for at være derhjemme og lade op. Der er ingen facitliste for hvad der er rigtigt eller forkert, men alligevel bliver der råbt højt.

Din virkelighed vs. deres

Jeg forstår ungerne. Men det er vel fordi at jeg selv har spillet siden at jeg var barn. Når mit yndlings spil crashede, pga. støv i spillet, satte jeg også himmel og hav i bevægelse. Og havde internettet eksisteret dengang, så havde jeg også skrevet om det derinde eller stillet op til et interview.

Desværre er tendensen, at så snart det er noget som vi ikke selv dyrker eller forstår, så skal der peges fingre. I dette tilfælde, af børn. Det er i min verden, hovedrystende.

Andre gange er det vegetarer eller feminister som får en tur, fordi at der er nogle som stikker lidt ud. Eller Greta, som forsøger at redde den klode vi bor på. Igen, et ungt menneske, som får verbale tæv.

Hvordan er det kommet hertil?

De ting som kan rokke ved vores virkelighed, skal straks brydes ned. Det gøres lettest ved hån og latter. Oftest i ren afmagt og med lukkede ører. Eller, det er i hvert fald sådan størstedelen fremstår online. De har svært ved at håndtere at andre kommer og fortæller dem, at de ting som de er vant til, ikke helt er efter bogen.

For ofte kommer debatten med et budskab. Det kan snildt tænkes at du ikke har lyst til at høre det eller være en del af det, men så står det dig også frit for, at lade helt være. I dag er det som om at vi alle skal være debattører (siger kvinden med klummen), som skal have en mening og holdning, til ALT hvad der rør sig. Det er virkelig stressende, for der er nye emner hver eneste uge. Selv i de mest kedelige perioder, bliver der gravet nyt frem. Og vi bliver konstant bombarderet – især pga. de sociale medier.

Har du en holdning?

Har du reelt en holdning til emnet, inden det blev blæst op i medierne, eller rider du med på stormen? Hvis du hører til de sidste, så træk vejret en ekstra gang, lader hjernen spinne rundt et par omgange mere og find så ud af, om det virkelige er så vigtigt at du også går ind i denne sag? Find dine mærkesager og kæmp i stedet for dem. I stedet for at skyde med spredhagl og stikke snuden ind i alle blinkende opslag.

Jeg ved selv hvor fristende det er at sætte sig til tasterne og give den max gas, fordi jeg bliver forarget opslag efter opslag, men jeg har også hevet mig selv op og sagt stop. Så i stedet for at dele 10-15 opslag om dagen, på mit SoMe, har jeg begrænset det til udelukkende at være emner som handler om de ting, som mit hjerte banker for. Det er en vidunderlig fornemmelse. Resten af tiden, deler jeg hjerter ud på opslag og skriver søde ord, til folks updates.

Jeg vil have mere kærlighed ud i cyberspace.

– Olivia Noel

1 thought on “Skal vi forarges over alt hvad vi ikke forstår

  1. Der er tusinde debatter, jeg aldrig ytre mig over eller tager stilling til – jeg kan simpelthen ikke hidse mig op til den slags ligegyldigheder 😀
    Hvis folk ikke skader andre, kan de gøre, synes, klæde, opføre sig akkurat hvad de vil, for min skyld, i langt de fleste henseender.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: