Close

Sæt snor på din hund

Løse hunde

Jeg er sikker på at du er overbevist om, at du har styr på din hund. Især, når du klikker snoren af den og lader den gå løs. Du gør det i skove , på stier og endda i beboelsesområder. For du har en god hund. “Den gør ikke noget”, siger du til dem, som klager over at den løber hende imod dem.

Og nej, det gør den heller ikke. Før den dag, hvor den så gør det.

Min hund blev bidt

Min hund har været igennem flere måneders sygdomsforløb og er for en uge siden, endelig kommet af hendes medicin. Blodprøver skal der heller ikke tages flere af. Endelig! Vi er ovenpå igen. Min kæreste tager hende ud, for at gå en aftentur, da han kommer hjem fra arbejde. Men hvad han ikke ved, er at der i samme øjeblik, er blevet parkeret en bil ude foran vores opgang. Deri er en muskelhund med sele. Men uden snor. For to dage siden, fik en ung kvinde lov til at overtage den og hendes ven, har kørt hende til dyrlægen. De åbner bildøren og straks sætter den i løb. Den har fået øje på sit bytte. Min lille hund. Alt går stærkt. Den snapper efter hende flere gange og pludselig lyder et højt piv. Den har bidt hende i baglåret. Min kæreste flår hende til sig og hun flyver over i luften, alt imens den muskuløse hund, nu står på bagben og bider ud efter dem begge. Den hører ingen stemmer kalde på den i det fjerne. Den er ligeglad. Den vil have sit bytte. Til sidst får vennen fat i selen og hiver den væk.

Min hund måtte bruge 3 uger på at blive frisk. Hun kom i narkose (for femte gang i hendes liv), blev syet og har nu et traume for livet. Ligesom alle omkring hende også har fået. Det har taget mig en måned, at sætte mig ned og skrive dette indlæg. Men jeg har overvejet at skrive om det i flere år.

Grin og hån

Når jeg fortæller folk, at min hund ikke vil hilse, får jeg hånlige blikke og rullende øjne tilbage. Det samme gælder, hvis jeg beder dem om at tage deres hund i snor. Ofte kommer hundene styrtende imod hende og hun farer sammen og forsøger at kravle op i min favn. Herefter kommer ejeren til den løse hund luntende og siger enten “Slap dog af – den gør jo ikke noget” eller “Din hund lærer aldrig at hilse på andre, hvis du tager den op”.

Men gudskelov for at jeg har en lille hund, som kan tages op i min favn, når det hele bliver for meget. Hun vejer som skrevet kun 3,5 kg. og er derfor ikke stor, skræmmende eller farlig at se eller høre på. Men tro mig, hun er meget mere end det. Hun er kærlig, sjov, intelligent og har mere personlighed, end de fleste kedelige mennesker, jeg har mødt på min vej. Hun er min ven. Min evige støtte. Min trofaste opbakning. Hun kysser mig på kinden, hvis jeg græder og putter sig ind til mig hver nat. Min lille varmepude – også på en varm tropenat. Hun har så mange gode venner, der elsker at besøge hende. Og hun sørger altid for, at de får den mest kærlige velkomst, så man ikke er i tvivl om, at de har været savnede.

Vores gåture

Jeg har lige fået min første bil og nu var planen, at vi skulle ud på skønne ture i skoven. Men jeg tør ikke. Der er løse hunde overalt. Vores baghave er én lang park, der snor sig ud i yderligere to parker. Da vi flyttede herhen, havde jeg planer om at vi skulle gå ture her, hver eneste dag. Hun ville være så glad. Men nej. For første gang jeg forsøger, løber en bomuldshund, direkte hen imod os og kvinden kan ikke kalde den til sig. Min lille hund er skræmt for vid og sans. Og aldrig igen, har jeg kunne få hende med ned til parken.

Nu er vores gåture således: Der er ét græsareal, får meter fra vores hoveddør, hvor hun tør at gå hen. Inden vi går ud af døren, løfter vi hende op og tjekker om der er nogen løse hunde eller lange liner, som kan gøre hende bange. Hvis der er frit, sætter vi hende ned, men holder hende i en kort snor. Hun selv, er utrolig ivrig for at komme ud og gå, så hun tør heldigvis fortsat komme udenfor. Selv efter hendes overfald. Vores nabo, har også en muskelhund og vi skal derfor gå en bue udenom opgangen, i tilfælde af, at de vil lufte deres hund samtidig med os. Vi skal også over en lille vej, der desværre altid er meget trafikkeret og folk kører over fartgrænsen, uden at se sig for. Vi har derfor været tæt på ulykker, op til flere gange. Når vi er ovre vejen, kommer det lille græsareal. Her besørger hun og så snart det er gjort, vil hun gerne hjem igen. Det foregår på samme måde, som på turen derhen. Vi holder øjne og øre åbne, for pludselige lyde eller frembrusende hunde. Og først når vi er inde i vores opgang, trækker jeg vejret normalt igen. Hun får en masse ros og godbidder, når vi kommer op og hun er den stolteste hund i verden. Og det fortjener hun også – for hun besejrer hendes egen frygt, hver gang vi skal udenfor. Og også min.

Der findes områder og lukkede løbegårde, specielt lavet til løse hunde. Brug dem. På den måde, risikerer du ikke at skulle få din hund aflivet, når den bider en anden eller skræmme andre mennesker og dyr, når de kommer gående et sted, hvor de burde kunne føle sig trygge.

I går gik jeg en tur i min baggårdspark. To gange så jeg hunde, magen til den der overfaldt os (som er ulovlige), blive sluppet løs og rende af sted, imellem folk på cykel, med barnevogne, stok eller som jeg, en der ville gå en rolig tur. Og det er ikke første gang at jeg oplever den slags. Det skaber uro og gør mange kede af det, når det går galt.

Vis hensyn.

Xx
Olivia Noel

P.S. Af hensyn til min hund, har jeg ikke brugt hendes navn eller tilføjet et billede af hende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: