Trylle trylle trylle
Hver gang jeg leger med min magi, har jeg altid i baghovedet, at det skal gøres med den største respekt. For det er ikke noget vi leger. Det er ægte og det er magisk. Men hvis man ikke følger reglerne og bruger det til ren leg, så går det hen og bliver farligt.
Jeg har aldrig været en af dem der syntes at “ånden i glasset” var en sjov selskabsleg, for det skræmte livet af mig. Begyndte folk at rode med det, så var jeg den første til at forlade stedet. Det er ikke noget man spøger med (pun intended).
I stedet kan man med stor fordel læse bøger, se klip på youtube mm. og lære hvordan man bruger magien på en respektiv måde. Jeg er selv i gang med at læse bogen “What the fuck is Tarot”. Genial titel og en skøn bog der tager alting ned i øjenhøjde. Bogen er desuden skrevet af en kvinde, som ingen uddannelse har indenfor emnet, men i stedet bare har ladet sig guide, lyttet til hendes intuition og så arbejdet ud fra dette. Sådan har jeg det også bedst, for har man evnerne til at lytte, så bliver man også guidet igennem det hele.
Hvad kan du så nu?
For at være helt ærlig, så ved jeg endnu ikke helt hvor langt i min udvikling jeg er. Men jeg ved at jeg kan heale, har afdødekontakt, en meget stærk intuition (når jeg gider lytte til den) og er en direkte kanal til budskaberne oppefra. Derfor elsker jeg også at lægge kort. Jeg har endnu ikke så mange, men jeg elsker mit gode klassiske tarotkortsæt. Dog har jeg også både orakelkort og englekort. Men hvad de hver især er for nogle, kan jeg komme ind på i et andet indlæg.
Jeg er så småt begyndt at lægge kort for mine venner og veninder. Jeg gør det det kun, når jeg kan mærke at der er et budskab som trænger sig gevaldigt på og bare skal UD.
En stor oplevelse for os alle
I går præsterede jeg at gå ud af døren, uden min arbejdsmobil, men med min stak tarotkort. Jeg skulle mødes med kvinderne fra Bloggers By Heart på en café inde i byen, hvor vi hver onsdag, sidder og arbejder sammen. Jeg vidste at min veninde Katrine ville være der og at hun gerne ville prøve at få lagt hendes kort. Men den anden blogger som også var der, havde jeg ikke mødt tidligere. Da jeg så hende, vidste jeg med det samme at jeg havde et budskab til hende. Jeg vil ikke gå i detaljer, da det ikke vil være hensigtsmæssigt overfor hende, men for første gang nogensinde, lod jeg budskaberne komme ind på sådan en kraftfuld måde, at jeg endte med at sidde og danse, knipse med fingrene, tegne ting i luften og sige ting, som jeg aldrig ville have formuleret på en sådan måde normalt. Det strøg ind med budskaber og der var ingen tvivl om at de var vigtige at få frem til bloggeren. Efterfølgende talte vi om hvad jeg havde fortalt og det havde ramt plet. Alt hvad jeg havde sagt, gav mening. Og nu havde hun langt mere mod til at gøre de ting som hun drømte om.
Det er virkelig en fed fornemmelse at få lov til at overlevere budskaber. Men samtidig er det også utrolig drænende. Jeg var tørstig, træt og øm i kroppen bagefter. Så jeg kan sagtens forstå de clairvoyante der siger at de højst kan have 2-3 stykker til session om dagen, for det tager virkelig på krop og sind.
Det var de magiske ord for i dag.
Olivia Noel
Det var uden tvivl en vild oplevelse 🙂 Du er megasej <3
/Katrine
Mange tusind tak Katrine. Og jeg kan KUN sige i lige måde <3