Close
Magien har fundet mig

Magien har fundet mig

Jeg har taget et kæmpe skridt

For cirka en uge siden fik jeg et kald som jeg ikke kunne ignorere. Jeg åbnede min bærbar en sen aften og gik ind og oprettede en ny Facebook side. Det sker for tid til anden, når jeg bliver ramt af en ny idé. Og jeg har lært at det er billigere at åbne en ny side, end altid at købe et nyt domænenavn 😉 Men denne gang var der ingen tvivl. Jeg skulle lave en side, hvor jeg tilbyder rådgivning med mine tarotkort.

Men da jeg har den største respekt for den anden side, samt alle de mennesker jeg kender, som arbejder med det spirituelle, så har jeg holdt mig tilbage. Men siden kom til live. Uden billeder eller nogen form for beskrivelse. Det skulle tages i små steps. Men nu var første skridt taget og det føltes helt vildt da jeg gik i seng.

Endnu en uventet drejning

Nogle få dage efter skriver en bekendt på Facebook at hun gerne vil lære at lægge tarotkort. Jeg fortæller at jeg ikke er ekspert, men at jeg blot mærker efter og så får jeg svarene ind uden det store besvær. Så jeg vil gerne give hende en lille forklaring på hvordan man gør, da jeg selv havde stor glæde af at få den hjælp, da jeg skulle i gang. Hun blev utrolig glad og takkede straks ja. Jeg taggede min lille nye side og skrev at den altså slet ikke var klar endnu, men at hun var velkommen til at like og så ville den stille og roligt folde sig ud.

Hvad jeg ikke havde tænkt over, var at der selvfølgelig sad en masse andre og læste med i vores tråd, på hendes Facebook profil. Så lige pludselig havde jeg fået nye følgere, som jeg aldrig ikke kendte. SHIT, tænkte jeg. Nu kunne jeg ikke gå tilbage, men jeg var heller ikke klar til at storme frem.

Jeg slog det hen og tænkte at det nok ikke ville få nogen betydning, da min side jo nærmest var helt tom og uden det mindste pip om hvad det egentlig gik ud på. Men næ nej, der tog jeg fejl. For jeg havde fortalt om mig selv i den tidligere tråd og det havde sat tankerne i gang hos en kvinde.

Den første session

Så for et par dage siden bliver jeg kontaktet på siden, hvor jeg bliver spurgt om jeg vil svare på et spørgsmål og om hvad jeg koster. Jeg er helt paf. Og i disse dage havde jeg virkelig travlt på jobbet, med en masse fotoopgaver, som tog alt min tid. Så jeg lod det ligge i baghovedet og tænkte at jeg kunne vende retur.

Så det gjorde jeg i går. Og resultatet var magisk. Jeg vil ikke gå i detaljer, i forhold til privatlivet. Men i dag modtog jeg denne anmeldelse på siden

Jeg kan klart anbefale Olivia Rose Pure Magic 🥰 Hun har ramt fuldstændig spot on, med det hun har skrevet til mig. Og har klart givet mig mere ro indeni 🙏
Vil helt bestemt bruge hende igen, hvis jeg skulle få brug for svar på et spørgsmål ❤️

Det fylder mig hjerte med kærlighed og jeg ved at jeg er på rette vej. Hele min krop kribler for at få lov til at hjælpe flere personer.

I er selvfølgelig også hjerteligt velkomne på siden, som har fået navnet Olivia Rose Pure Magic

Hav en magisk weekend
Olivia Noel

Foto: Katrine Lund Løje

2 thoughts on “Magien har fundet mig

  1. Årh, hvor fint med en sådan kommentar – den slags kan man ikke andet end at blive glad for, når folk tager sig tid til det – sådan har vi det også, når folk smider en sød en, på bloggen 😀

    1. Det er simpelthen de mest sande ord <3

      Jeg lærer også altid folk som søger hjælp til SoMe at være meget taknemmelige for alle kærlige ord de får ind og ALTID svare dem.

      Så tusind tak for din skønne kommentar og hav en forrygende dejlig weekend.

      Knus
      Olivia

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: