Close
Køb og smid ud generationen

Køb og smid ud generationen

Skal alt være helt nyt?

Jeg elsker boligindretning – ligesom så mange andre. Men når jeg sidder i boliggrupperne på Facebook og følger med, er der nærmest en konkurrence, om at have det mest polerede Arne-Jacobsen-Musel-knækket-hvid-Werner-hjem.

Hvert år, ser jeg folk dele spiseborde, stablet med Royal Copenhagen og træ aber i æsker, for at deltage i “konkurrencen” om at være den, som har mest. En anden gang, skrev en kvinde “Hvis jeg ikke ryger i 2 måneder, må jeg gå ned og bruge for 4.000 kr. Royal Copenhagen i Imerco, af min kærestes penge”. Hvad er det for en underlig tendens? Vil I blot spejle jer i hinanden?

Skal vi ikke længere være bare en smule orginale?

Selvfølgelig, kan jeg sagtens se det smukke, i et klassisk stel og små fine pyntefigurer, men hvert hjem, er magen til det næste. Det er for mig, hverken inspirerende eller indbydende.

Jeg skal ikke sige mig helt fri, for at følge diverse tendenser – men alt med måde? Jeg ejer en lyserød mumikop og flodhesten fra Arne Jacobsen (Men nu hedder mit firma også Hippo Media). Men det er mikset ind i en masse andre herligheder, i mit hjem.

De fleste af vores møbler er secondhand, på nær sofaen og puder, som er min grænse ved genbrug. Det meste er i teaktræ, som også lige har været igennem en storhedstid, men langsomt er ved at blive erstattet af lysere sorter. Dog ikke i mit hjem – endnu.

Mine vægge er prydet af store indrammede plakater. Jeg sagde engang til en kunstner “Man kan jo ikke tapetsere med kunst”, hvortil han svarede “Jo, det har jeg da gjort”. Så jeg fulgte lidt i hans fodspor og du finder nu ikke længere end væg, som ikke har kunst på sig.

Jeg har også lavet den klassiske billedevæg. Men i stedet for at sætte 10, nøje opmålte, billeder op, er jeg gået lidt amok og dekoreret den ene kæmpe væg i stuen. Ind imellem de mange rammer, er der også små svævende porcelænsfugle, store børnemasker, formet med dyremotiver, keramik ophæng, platter og lervaser. Jeg skifter løbende ud i rammerne, for at skabe lidt forandring. Det er nemt og simpelt.

Der er ikke en eneste ramme, som er målt lige op eller tænkt videre over, da den skulle hænges op. Det var bare den næste der lå i bunken. Det fede er, at det fungerer. Min væg er blevet rost utrolig mange gange. Flere har spurgt om jeg ikke vil hjælpe dem med at lave lignende væg? Og det vil jeg selvfølgelig elske at hjælpe med. Det kræver dog at de har indrammet en masse billeder og de giver mig frie tøjler, til at gøre det på min måde. I de fleste af billederne på væggen, hænger der enten kunst fra danske kunstnere, som jeg kender privat eller fotografier af familie, tætte venner eller børnebilleder af mig selv. Det gælder om at skabe et personligt præg. Det er noget som tager tid. Faktisk, startede min væg, for hele to lejligheder siden og så har den langsomt bygget sig større. Den dag vi får et hus, tager jeg den største væg i stuen og dekorer den, så der altid er noget nyt at se på, når man besøger os.

Mit hjem er også fyldt op med planter. Også den klassiske monstera-blogger-plante. De har fået lov til at gå amok, så de er vilde og ud over det hele. Jeg var helt sikker på at jeg IKKE havde grønne fingre, men det må man sige at jeg har, for lige pt. har jeg 25+ planter, som IKKE dør.

Hvordan skiller du dig så ud?

Jeg har nu nævnt en masse klassiske ting, som du uden tvivl også kan finde, i et klassisk hipster hjem på Vesterbro, men jeg vil stadig holde fast i at jeg bor langt mere personligt, end de hvide kliniske hjem.

Hver weekend, finder du mig, rundt omkring på loppemarkeder. Det er ikke fordi jeg altid specifikt søger efter noget, som jeg gerne vil have med hjem, men her finder jeg en masse unikke ting. F.eks. er en masse af mine planter, plantet i gamle messingpotter, som giver du ikke finder i dine lokale interiørbutik. Min hunds hundekurv, er en 100 år gammel trækasse, som hun elsker at putte i.

Mit nips, består af sjove ting, som alle har en historie med sig. De fleste krystaller jeg ejer, er købt for en slik på små markeder. Jeg er lige begyndt at lave en kasse, med gammelt trælegetøj, til de mange børn, som kommer på besøg. I stedet for at gå ud og bruge 1000 kr. på en masse nyt, har jeg fundet de fineste klassikere, til 35-40 kr. stykket. De kan holde i rigtig mange år endnu. Jeg køber også ofte gamle klassiske brætspil, som bliver opbevaret i et gammel radioskab, som står centralt i vores stue.

Det jeg vil frem til, er at jeg gerne så, at man fokuserede mere på oplevelser, fortællinger og sjæl, fremfor at sammenligne med andre, i hvem der kan bruge flest penge på Royal Copenhagen tallerkner. Samtidig er det vigtigt at have fokus på bæredygtighed og droppe køb-smid-ud-samfundet, som efterhånden skiller vandende.

Hvilken type indretning, foretrækker du hjemme hos dig selv?

Xx
Olivia Noel

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: