Der er nu gået en uge og jeg er faktisk ved at være godt ovenpå igen, efter jeg fik sparket ud af det startup, hvor jeg var startet d.1 feb. (Læs tidligere indlæg).
Nu har jeg fået lagt en god strategi og plan, så der er kommet ro i maven og tingene kan tage form.
Hvad planen præcis går ud på, kan jeg desværre ikke afslører endnu, men jeg kan fortælle at jeg håber på at kunne starte på kørerkort allerede i april. Big stuff, for en kvinde på 34 år (!). Nu skal jeg frem i verden. Og gerne i en lille tøffer, med anhængertræk. Min indre krejler jubler over ikke længere at skulle transporterer loppefund, bag på en cykel eller med ind i en A-bus, hvor alle glor mærkeligt på mig, fordi jeg sidder med tre teakmøbler og en mulepose, spændt fast på ryggen. Ja, det er sket et par gange…
Og i næste uge, altså allerede på mandag, smutter jeg til Aarhus for at besøge min gode veninde Nana. Dagen efter tager jeg til Esbjerg, hvor min gode ven Rasmus og bedste veninde Christina begge er. Rasmus og jeg skal trave Esbjerg flad og så skal jeg over og kramme C´s lille dejlige datter Emily-Jean hele aften og dagen derpå. Og måske også kramme lidt på hendes forældre. De er alle sammen flyttet fra sjælland og til jylland, indenfor det sidste års tid. Så de er savnede.
Men det er vist en tendens der er i blandt alle mine venner. De forlader KBH. Nogle rykker til Køge (størstedelen), andre til jylland og nogle tager turen helt ud af DK. Men så har jeg også en undskyldning for at SKULLE have kørerkort og må tage rundt omkring, for at se og opleve nye steder. Så tak folkens, for at udvide min horisont. Dog bliver jeg aldrig fan af Køge 😉
Nå, det var blot en lille update fra min mandag. Jeg elsker sneen udenfor. Og ja, jeg har været ude i den, i et par timer allerede, så jeg har ikke bare kigget ud af vinduet.
Glædelig hvid vinterdag.
XX
Olivia
Foto: James Hjertholm