I dag er jeg stolt
Men inden, at vi når så langt, så vil jeg gerne tage dig med tilbage til da hele mit eventyr startede.
Siden, at jeg var helt lille, har jeg været en iværksætter og projektleder. Dog uden, at kende mine titler. Det var altid mig, som satte projekter i søen, fandt på nye måder, at tjene ekstra lommepenge på eller opfinde løsninger på ting, som så umulige ud.
I 2002 flyttede jeg fra Fyn, til Amager. Væk fra mit studie på Handelsskolen i Svendborg, mine tætte veninder og nærmeste familie. Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle lave eller hvor mit liv skulle føre mig hen. Jeg var blot drevet af eventyret og kærlighed. Vi springer 5 år frem i tiden. Her er jeg udlært i Matas og har fået min første idé til et online projekt.
Dengang elskede jeg, at bruge online platformen Trendsales. De var nytænkende og havde præsteret, at forbinde to ting jeg elskede. Secondhand og iværksætteri. Derfor fulgte jeg dem nøje, gættede på hvad alle i firmaet hed på MSN (åh, de simple tider inden Facebook) og blev senere hen administrator på siden. De var mine helte. Men hvordan kunne jeg nogensinde gøre dem kunsten efter? Jeg havde ingen baggrund inden for kommunikation, udvikling eller online medier. Hvad jeg til gengæld havde en masse af i rygsækken var mit gå-på-mod, iværksættergen og kundeservice mindset.
Med det i bagagen gik jeg ind på det forum, som Trendsales i sin tid havde, og søgte efter en udvikler. Det fandt jeg, og så startede mit første større projekt. Aldrig havde jeg drømt om, at jeg kunne være med til, at gøre en forskel for andre mennesker eller have mit eget sociale medie.
Veninder og kvinder i front
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har elsket, at kæmpe for kvinderne. Dog var det lang tid før end, at vi havde #metoo og feministerne i front, som vi kender det i dag. Det var blot min egen måde, at hjælpe med til, at ingen skulle stå i samme ensomme situation som jeg selv havde gjort, dengang da jeg selv valgte, at rykke alt op med roden og flytte til København.
Venindesiderne kom til live. Først hed siden mineveninder.dk og sidenhen venindeliv.dk. De var sociale medier længe inden, at det egentligt var en ting. Og så var det udelukkende for kvinder. Ingen mænd, udover mine webdesignere fik adgang. I forummet blev alt vendt og drejet. Kærester, politik, sex, uddannelse, venskaber og meget mere. Der var en masse liv både på selve sitet og udenfor. Vi gjorde det nemlig muligt, at oprette egne events og lade det virkelige liv blomstre i form af brunch, grillhygge og en tur i biografen, sammen med alle de andre kvinder, som brugte siden. Det blev en sand succes.
Kvinderne mødtes på kryds og tværs over landet, profiler blev oprettet og snakken gik i de mange små debatforums. Jeg havde skabt mit eget sociale medie.
Alt hvad der fulgte med
Vi kom i radioen, på forsiden af Urban dagen inden, at avisen lukkede og blev omtalt i magasinet Woman, som det sted hvor du lettest kunne finde en veninde, hvis du manglede en at have det sjovt sammen med. Jeg kan huske hvordan, at jeg løb ned i min lokale kiosk, da en af brugerne fortalte, at hun netop havde læst om os i en artikel. Det styrtregnede alt imens, at jeg stod i læ ved et busstoppested og bladrede siderne igennem, for til sidst, at finde siden hvor vi var omtalt. Jeg ringede stolt til mine forældre og fortalte om endnu en succes. Det var en kæmpe øjeblik.
Tiden gik og jeg skiftede min webdesigner ud med nye, og fik mine egne udvalgte supportere på siden. Når diskussionerne fløj højt og der var rødglødende taster, så var det mig, som måtte ind og dæmpe skænderierne. Uanset om jeg sad hjemme på Amager, eller på et dårligt netværk i Tokyo, på en timebetalt computer. Her lærte jeg en om konflikthåndtering, kommunikation og online dialog. Det var en helt ny verden, men de tog godt imod mig. Her følte jeg mig hjemme.
Desværre mistede jeg min faste stilling, som jeg havde haft ved siden af mit hjerte projekt. For det gav intet overskud, andet end på min karmakonto, som efterhånden var godt fyldt op. Efter 72 uger meldte min a-kasse ud, at jeg enten skulle lukke min virksomhed eller gå fuldtid med mit projekt. Da det sidste var ikke en mulighed, så jeg overgav veninderne til min teknikere. Året efter lukkede de det ned. Det gav en ridse i mit hjerte, men jeg havde på de syv år, hvor jeg havde haft mit projekt, lært en masse, som var værd, at vide om, at iværksætte idéer til virkelighed.
En ny verden åbnede sig på internettet
De sociale medier var også begyndt, at storme frem Jeg husker især da en bekendt sendte mig en besked med et link til Instagram og skrev “jeg tror lige det her noget for dig. Du elsker jo, at tage billeder”. Min android kunne endnu ikke hente programmet, så jeg måtte se langt efter mine venner med iPhones som boltrede sig i det nye univers uden, at jeg havde mulighed for, at lege med. Da jeg endelig fik appen, tog jeg begejstret mit første foto. Det var af nogle smykker på et bord. Der kom både filter og ramme på. Jeg var forelsket.
Folk opfattede hurtigt min stigende interesse for sociale medier. Hver gang, at de ikke vidste hvordan, at de skulle gøre, så ringede de til mig for, at få hjælp.
“Hvorfor ikke tage penge for det?” sagde jeg en dag til mig selv.
Derfor begyndte jeg, at tage småjobs for mindre virksomheder, hvor jeg blandt andet hjalp dem med deres sociale medier. Altid endte jeg i det kreative miljø. Taske og smykkedesigneren fra Nordhavn. Tatovørerne på strøget. Parykdesigneren fra indre København.
Det var en masse småjobs her og der, som var sjove, at lege med for en periode. Men de havde sjældent råd til, at have mig i længere tid eller også havde de endnu svært ved, at se værdien i, at bruge de sociale medier. Jeg var desværre forud for min tid.
Når jeg søgte jobs eller var ude for at netværke, blev jeg gentagne gange spurgt om min baggrund og hvordan, at jeg var endt på denne hylde. Smågrinende måtte jeg fortælle, at jeg var uddannet Materalist og herefter var selvlært iværksætter. Ærligt. Så skammede jeg mig. Jeg havde ikke den rette uddannelse eller tænkte ofte, at en eller anden dag ville der komme en og pege fingre af mig, og sige, at nu ville de finde “en rigtig voksen” som kunne tage over på jobbet. Imposter syndrommet. Det er en form for angst, som rammer dig fordi, at du er bange for ikke, at være god nok. Men det var jeg.
Jeg begyndte, at netværke igennem Facebook, længe inden LinkedIn kom til. Selv da den nye forretningsplatform dukkede op, blev jeg enig med mig selv om, at jeg fortsat ville have min fokus på Facebook. Det har jeg taget mig 10 år, at opbygge mit stærke netværk, men når jeg går listen igennem, ser jeg viljestærke meningsdannere, som altid er klar på en god debat, samt omsorgsfulde veninder og stærke individer. Det er en flot flok. Alle er langtfra enige, men det giver nye perspektiver og indspark i de mange debatter, som jeg hver dag lægger op til og går ind i.
Så kom fotografen ind i mit liv
I 2014 er jeg ikke et godt sted i mit liv. Jeg har svært ved, at finde et arbejde. Samtidig er jeg single, og har fået knust mit hjerte lidt for mange gange. Men en dag dukker ham jeg har ventet på, pludselig op på Tinder, i blandt utallige match. Bare rolig, du får ikke min livs kærlighedshistorie, men han blev et vigtigt vendepunkt i mit liv.
Han var video- og fotograf (og er det fortsat i dag), og var klar til, at lære mig hvordan, at jeg kunne tage fotos uden rammer og dårlige filtre. En teknisk nørd, som jeg altid kalder ham. Da jeg først fik teknikken på plads, var der igen plads til den kreative side.
Jeg fik også et receptionist job længere nede af vejen, hvor vi var flyttet sammen. Her måtte jeg samtidig rode lidt med SoMe og lave interviews med kunderne, som bestod af højstående direktører, for større virksomheder. Disse blev delt som artikler og historier på deres online platforme. Lykken var gjort for en stund.
Efter ét år skiftede de lokaler og her fulgte der en receptionist med i købet. Tilbage i systemet med mig. Heldigvis dukkede min redning op kort tid efter. En kvinde, som jeg havde mødt til et event tilbød hendes hjælp. Hun blev min mentor og åbnede mine øjne. Det første hun gjorde var, at udpege hvor mange dårlige chefer jeg havde haft i mit liv. Herefter forklarede hun mig, at det ville være bedst, hvis jeg blev min egen chef. Hun måtte sige det til mig 10-15 gange før end, at jeg begyndte, at tro på hende. Det fik mig tilbage til idéen om, at blive arbejde med mine projekter. Efter 3 måneder startede jeg min egen virksomhed som selvstændig tekstforfatter og SoMe rådgiver. Jeg fik en lille flyverplads på et kontor ved Amager Strandpark til 1.500 kr. om måneden og efter fire måneder på supplerende dagpenge valgte jeg, at stå på egne ben.
En helt ny start
Jeg havde en lille opsparing på kontoen og et par kunder i hus. Nu skulle jeg vise hvad jeg duede til og sætte alt min erfaring i spil.
Det var en vild tid. Aldrig har penge føltes så ægte. Det var ikke bare et 9-17 job som jeg altid havde haft. Nej, jeg skulle selv ud og opsøge mine mulige kunder. Holde møder. Sende regninger. Udføre opgaverne. Samtidig med, at jeg havde det fulde overblik. Gik pengene ikke ind sidst på måneden, så var der ikke en HR afdeling, at klage til. Det var bare, at tage tyrene ved hornene, ringe kunden op og finde en god måde hvorpå, at jeg kunne bede om de penge, som de skyldte mig.
Det var her jeg udviklede mig, og fik alle mine dyre lærepenge. Jeg fik arbejdsmobil, åbningstider og lukkede i weekenden. Fandt mine begrænsninger og mål. Jeg opdagede, at min fritid hvor jeg ladede op var lige så vigtigt for mig, som mit arbejde. Men i starten arbejdede jeg også de klassiske 60-70 timer om ugen. Det var en livsstil og jeg kunne slet ikke lade være.
Jeg tog til netværksmøder, gik ind i mange forskellige start-up projekter og begyndte, at rådgive andre. Tanken om, at jeg kunne hjælpe andre på vej og lade dem få opfyldt deres drømme var det, som i sidste ende gjorde, at jeg blev ved i flere år. Desværre var de fleste af mine kunder nystartede eller start-up virksomheder, hvor pengene var meget små. Derfor blev det hurtigt kommunikationen som blev skåret fra, hvis de havde en dårlig måned.
I 5 år arbejdede jeg on/off som kommunikationsrådgiver, underviser og fotograf. Sammenlagt har jeg hjulpet over 200 virksomheder. Både store anerkendte firmaer, og helt nystartede enkeltmandsvirksomheder, som kun havde idéen på papiret.
Lad os lande i nutiden
I dag har jeg flere projekter liggende i skuffen. Blandt andet en app, som jeg har fået udviklet en prototype til, to podcasts og en ny blog’.
Mit daglige job er i en ansættelse, som communication builder hos et børnetøjsbrand, hvor jeg primært arbejder med online kommunikation, branding og influencers. Her får jeg lov til, at bruge min erfaring, hive i mit netværk og gøre brug af mine kreative hjerne, som hele tiden får nye idéer til hvordan man kan kommunikere med vores brugere. Min baggrund med veninde siderne, hvor vi havde over 5.000 aktive kvindelige brugere, hjælper mig fortsat en del, da jeg primært er i kontakt med mødre. Jeg er derfor landet i mit favorit univers.
Ved siden af administrerer jeg også sociale medier for en dygtig high-end snedker, som er i en helt anden boldgade. Det holder mig til ilden og sørger for, at jeg ikke dvæler i den samme kommunikation og verden, men husker, at udfolde mig med nye vinkler og idéer.
Som jeg sagde helt tilbage i den første overskrift, så er jeg i dag stolt. Min rejse har ikke været simpel. Undervejs har jeg mødt mange mennesker med spidse albuer og store egoer, som har forsøgt, at lægge mig ned. Men hver eneste gang har jeg rejst mig igen, taget mine sejre med mig og genfundet håbet.
Tak fordi, at du tog med mig på min rejse, som startede for 13 år siden, og har bragt mig hertil hvor jeg er i dag.
Hvorfor dette indlæg?
Jeg håber, at jeg kan være med til, at inspirere andre, som føler, at de aldrig helt fandt deres rette hylde eller lige nu står midt i kampen. Man kan altid skifte retning og opnå drømmene. Der er mange ting, som jeg har udeladt i min fortælling. Tårer, lange nætter, skænderier og kampe. Intet kommer let. Jeg fik også taget en selvbetalt uddannelse på 9 mdr. som tekstforfatter i reklamebranchen, ind imellem mange projekter, og læst utallige bøger om kommunikation, ledelse mm.
Hæng i. Vær stædig. Tro på din drøm.
Jeg er en eventyrer, som ofte har de lyserøde briller på når jeg ser mig rundt om i verden. De har fået utallige ridser, skår og er nok også blevet ødelagt et par gange, men er fortsat intakte, da jeg altid har samlet dem op fra jorden, børstet dem af og besluttet mig for, at den nye ridse skulle ses som et symbol på ny læring. Selvom, at den var dyb.
Mit evige mantra er, at vi løfter hinanden istedet for, at træde på dem, som er under os. Så lad os stå sammen, hjælpe med, at få bygget det hele op og komme frem i livet.
Olivia
Iværksætter
Kommunikatør
Debattør
Tekstforfatter
Eventyrer
