Hvor går grænsen?
I går var vi desværre ude for en ubehagelig oplevelse, som jeg nu vælger at dele, i tilfælde af at andre også vil blive udsat for det samme.
Vi stiger på B-toget, ind imod København, fra Danshøj station. Først går James ind og derefter kommer jeg. Der står en ung fyr og tripper i den ene side af s-toget og mine sanser opfanger ham med det samme, så jeg forsøger at give ham lidt ekstra plads, da jeg går ind. Men i det jeg passerer ham, vipper han hans albue ud, så jeg går ind i ham.
Det hele går utrolig stærkt, men per automatik, da jeg ikke ønsker en konflikt, siger jeg rolig “Hov, undskyld”. I samme sekund begynder han at råbe mig, imens jeg fortsætter ind i kupéen, efter James, som har sat sig på første sæde til højre, og gjort plads til at jeg også kan være der. Han råber noget ala “Hvem fanden tror du lige at du er, hva?”.
Jeg når at tænke, at han nok skulle af, siden at han stod så langt ude ved døren, men i samme sekund, stiger stemmen og kommer ind i vores kupée og begynder at råbe videre af mig. “DIN FUCKING RACIST! Når man går ind i nogen, skal man sgu som det mindste sige undskyld, din…” Jeg kan ikke huske resten, for jeg går helt i panik, over at blive overfaldet verbalt, på den her måde. Især, da jeg både har sagt undskyld, det ikke var min fejl og det var helt bevidst gjort, for at få mig til at reagere.
Jeg siger ingenting, i frygt for at han har en kniv, men James, som normalt aldrig siger et ord, råber tilbage til ham, at jeg ikke er racist og at man skal tale pænt. Manden går heldigvis videre og ud igennem glasdørene.
Panik
En kvinde, som sidder på sæderne, på den anden side af midtergangen, siger i det sekund at han er væk, at det ikke er min skyld og at hun nu er rendt i ham tre gange og at han gør det samme hver eneste gang, for at skabe opmærksomhed. Hun siger, at han er skør og hun sidder selv på stikkerne pga. ham. Alle andre omkring os er også meget opmærksomme. Hun fortæller os samtidig at han lader som om han taler i telefon med nogen, men det gør han i virkeligheden ikke. Jeg kan også se, at han tager telefonen ned, ude i gangen, hvor det er tydeligt at der ikke er et opkald. Men mobilen flyver op og ned til øret, imens han forsøger at provokerer en ældre mand, som ikke reagerer på ham.
Da han så får øjenkontakt med os igen, stiller han sig op imod glasruden, ved siden af dørene ind til vores kupée, så han kan holde øje med mig, imens han står og råber ind i hans telefon og fægter med armene, og ser meget vred ud. Men så længe han står i den anden af vognen, har vi i det mindste et overblik over, hvad han laver.
Jeg siger til James, at vi er nødt til at stige af igen og tage et andet tog. Og forinden, må vi begynde at gå ned i den anden ende af toget, for man ved aldrig om han er på stoffer, er syg eller går med en kniv.
Vi går i et raskt tempo ned igennem vognene, hvor jeg når at overhøre ham sige i hans telefon, at han skal til hovedbanegården, så jeg ved at han ikke står af på Valby station, ligesom os. Han følger efter os i starten, men til sidst stopper han op. Vi kommer ud og toget kører væk med ham.
Vi var begge meget rystede og utilpasse. Vi tænker at melde det til DSB, i tilfælde af at det er noget han går rundt og gør ofte, hvilket det kunne tyde på, da kvinden i toget, havde oplevet hans optrin flere gange.
Indlægget er egentlig mest skrevet som en advarsel, så hvis andre skulle komme ud for det samme, så lad jer ikke provokere eller svare igen. Man ved aldrig hvad der kan ske, da der desværre findes nogle uheldige mennesker derude, som har brug for at afreagere, på tilfældige personer.
Og så vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke er racist. Jeg er trods alt forlovet med en udlænding.
Xx
Olivia Noel
Det lyder som en sindssygt ubehagelig oplevelse! Kan godt forstå, at du var meget påvirket af det. Tak for advarslen – jeg kører ofte i s-tog, og godt at være forberedt, selvom det nok ikke gør det mindre utrygt. Godt at du var sammen med James! Jeg havde selv en rigtig ubehagelig oplevelse i toget, hvor jeg blev heftigt antastet af en mand. Jeg stod også af så snart jeg havde muligheden. Jeg var helt alene i kupeen, og jeg har aldrig følt mig så lille og magtesløs. Offentlig trafik altså.
Puh, det er simpelthen så grimt, når vi skal udsættes for sådan noget. Blot fordi vi går udenfor en dør. Hvorfor tror de at det er i orden? Der er en grund til at #Metoo bevægelsen stadig lever velgående, med alle de historier, man hurtigt kan fortælle.
Ja, jeg var også lykkelig for at James var der. Ellers havde jeg slet ikke tacklet situationen, lige så flot, som vi gjorde. Jeg håber aldrig nogen af os møder ham igen. Desværre har intet mindre end 3 andre, kontaktet mig og fortalt om præcis samme oplevelse som vores. Det er skræmmende.