Close
Hvor mange kasketter kan en branche bære, inden den braser sammen om ørerne på os?

Hvor mange kasketter kan en branche bære, inden den braser sammen om ørerne på os?

Denne besked sendte jeg af sted til mine tætte veninder

“Jeg har fundet det perfekte meningsfulde job. Nu vil jeg lave en strategi og give det et forsøg”.  Ja, det var i hvert fald min plan. Så opdagede jeg to ting.

Et: Ansøgningsfristen sluttede kl.23.59 og klokken var 22.40.
To: Kravene.

For selvom, at jeg har arbejdet i kommunikationsbranchen i over 15 år, har taget adskillige uddannelser, har et bredt og tungt netværk, så kunne jeg stadig ikke følge med. Langtfra.

Så snart ordet “markedsføring” bliver nævnt, så har vi alle den samme kasket på. Og dog. For tilter du på hatten, så mærker du presset fra de mange andre kasketter, som er presset ind under den første.

Takket være corona, så er jeg i øjeblikket jobsøgende. Det er okay. Jeg skal nok finde en god stilling. Men da vi desværre er mange, som er ramt, så er forventninger og ønskesedler blevet ligeså lange og urimelige, som dem jeg, som barn, selv sad og skriblede ned på lange lister. Ingen kan leve op til kravene. Og skulle der findes én funklende stjerne derude, som mestrer det hele, så skal de enten arbejde 80 timer om ugen eller have magiske kræfter.

De utallige krav

Her er de klassiske krav til en kommunikationsmedarbejderstilling:

Perfekt skrift og tale på både dansk og engelsk
Mestrer alle sociale medier
Have et stort og solidt netværk indenfor netop denne branche
Have en kandidat i kommunikation eller være uddannet journalist
Have mindst 4 års erfaring indenfor feltet
Kunne fotografere
Kunne filme
Kunne lave grafisk design
Være fleksibel
Have fingeren på pulsen
Have mange bolde i luften
Skrive hurtige og intelligente tekster
Være omstillingsparat
Kunne lide et job i højt tempo
Skal stå for adword, SEO og annoncering
Have en række anbefalinger fra lange ansættelser, fra samme branche
Arbejde udenfor normal arbejdstid
Stå for nyhedsbreve og automation
Være ekspert i wordpress
Vedligeholde front og backend på hjemmeside
Udarbejde ny hjemmeside
Stå for events. Både planlægning og afholdelse
Bidrage til en positiv dagligdag i teamet
Være engageret i arbejdet
Stå for Youtube kanaler
Bruge Later eller andet planlægningsprogram
Idéudvikler
Brandansvarlig
Underviser
Være udadvendt
Være rummelig

Og listen kan fortsætte…

Men hvad søgte du?

Her er kravene til den stilling, som jeg ville gerne ville have søgt (direkte copypaste):

“KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

Arbejds- og ansvarsopgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • planlægge og producere indhold til sociale medier, fortrinsvis Instagram, LinkedIn og Facebook
  • stå for produktionen af vores nyhedsbrev, som udkommer seks gange om året
  • servicere medier, også uden for almindelig arbejdstid
  • producere indhold til vores hjemmeside og vedligeholde den i back end
  • bidrage til udvikling af ny hjemmeside
  • bidrage til udvikling af ***** community med nyhedsbrev, Instagram og offentlige arrangementer som udgangspunkt

Kvalifikationer

Vi leder efter en ny kollega, der både tænker strategisk og kan lide den hverdagslige produktion.

Det er et krav, at du:

  • har relevant videregående uddannelse i fx journalistik eller kommunikation
  • har solid erfaring med kommunikation og / eller journalistik, gerne fra arbejde med politisk interessevaretagelse
  • har viden om køn og ligestilling i dansk og internationalt perspektiv
  • kan forbinde aktuelle (politiske) dagsordner med køns- og ligestillingsperspektiver
  • kan producere video, fra du trykker record til du har publiceret på den relevante platform
  • skriver hurtigt og smukt dansk og engelsk
  • arbejder komfortabelt i WordPress, Spark og Later
  • har politisk tæft.

Det er en fordel hvis du også:

  • har indgående kendskab til dansk og internationalt udviklingssamarbejde og aktuelle globale dagsordener for køn og ligestilling
  • har erfaring med forskningsformidling
  • er bekvem på fransk og arabisk
  • kan styre produktion af trykte materialer
  • kan arbejde i InDesign og Illustrator.”

Først her sluttede deres ønskeseddel. Hvad tænker du om den? Er den rimelig?

Hvor mange prikker må man sætte?

Jeg får lyst til, at sætte virksomhederne til at se “boligkøb i blinde”. Her er konceptet, at de må vælge tre ting, som deres nye hus skal kunne leve op til. Ingen mener, at tre er særlig mange, da man så ikke kan være sikker på, at få alt, som man gerne vil. Men så fortæller eksperterne dem, at det kan man heller ikke få her i livet. For deres krav er alt for høje og urimelig. Men, hvis man går lidt på kompromis med de mange ønsker, så vil eksperterne kæmpe for, at gøre de nye husejere lykkelige i deres nye hjem.

Sådan fungerer det også i jobansættelses/jobsøgningsverden. Der er også ting, som jeg drømmer om og sætter krav til, når jeg skal finde et nyt arbejde. Men jeg har også forenet mig med, at jeg ikke skal sætte mine krav for højt.

Så her er mine tre krav til en ny arbejdsplads:

1. En god beliggenhed
2. En dygtig ledelse
3. Spændende og relevante opgaver

Det er mine tre ønsker.

Hvad ville dine være?

God arbejdslyst,
Olivia Noel

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: