Close
GLITTER… GLITTER EVERYWHERE!

GLITTER… GLITTER EVERYWHERE!

Hvem skal jeg være?

For et par uger siden, var jeg inviteret til Disneyfest, hos min søde veninde, AC. Hun holdt dobbelt fødselsdag, med hendes lillebror. Det tog mig lidt tid, at regne ud, hvilken Disney figur, der ville klæde mig bedst. Men da en veninde argumenterede for at jeg gik efter at blive en skurk, så det også kunne bruges til Halloween, var jeg solgt.

Jeg spurgte mit netværk, på Facebook, til råds og der kom også rigtig mange herlige bud. Det endte med at blive Maleficent. Hun er uhyggelig, feminin og skør. Det kunne jeg godt være for en aften.

Min udklædning

Jeg fandt et fint kostume på nettet, men det alene, kostede 349 kr. Oveni det, skulle jeg også købe en stav og horn. Så det ville hurtigt løbe op i 500 kr. Lige lidt i overkanten, når jeg blot skulle bruge det for sjov, en enkelt aften. Det var samtidig for sent, til at jeg kunne lave en Ebay bestilling og satse på at alting passede.

Heldigvis, skulle jeg mødes med min venidne Karin, et par dage efter. Vi gik på efterårs udsalg i Magasin. Og pludselig dukker den smukkeste kjole op, med blonde kanter, ved både hals og hænder. Den var helt perfekt som Maleficent´s kjole. Jeg havde en lilla kimono, som gik perfekt dertil, som en lang kappe. Så jeg bestilte horn og stav, for blot 150 kr. på nettet. Nu havde jeg en kjole, som jeg også kunne bruge til dagligt og jeg havde endda sparet flere hundrede kroner på mit kostume.

Klargørelse til festen

På dagen, var jeg blevet små syg. Jeg forsøgte at kurere mig selv, med en god gåtur og en stor kop kaffe, men uden det store held. Da jeg kom hjem, gik jeg omkuld på sofaen og vågnede med et sæt, da klokken var 18.00. Vi skulle være til festen, klokken 20.00. Transporten derhen, ville tage næsten en time.

Da jeg stod for at pynte os begge, fik jeg fart på. Jeg havde hevet en masse ting ud af skuffer og kasser, som jeg kunne bruge som pynt, til mit kostume. Blandt andet, de fineste glitter gems, som min veninde Ditte, designer og har givet mig i gave, til min sidste fest. De var perfekte til at skabe divaen og gøre lidt ekstra ud af mit kostume.

MPå vej over til festen, opdager jeg til min store frygt, at jeg er kommet ud af døren, uden halvdelen af mit kostume. Jeg løber tilbage, men får kun husket staven og kommer helt fra, også at tage min kappe på. Men mit kostume giver stadig, utrolig meget opmærksomhed. Både i toget og til festen. Alle er klædt utrolig flot ud og det er skægt at gå og gætte hvem det var, folk har valgt at klæde sig ud som.

Mit glitter holder hele natten og sad godt fast, helt indtil jeg er hjemme kl.02.30 om natten. Hvilket jeg er ret imponeret over, da jeg både har danset, talt i et væk, spillet flip the glas og krammet løs på nye bekendtskaber.

Halloween

En uge efter, skal jeg til en ny fest. Med samme veninde. Denne gang er det på hendes arbejde, som ligger i en bygning, for startupvirksomheder – Im in heaven. Det er heldigt nok, en halloweenfest. Så mit kostume kan genbruges. Og denne gang, husker jeg kappen. Og ikke nok med det, så går jeg all in på min makeup, glitter og midlertidige tatoveringer. I 2,5 time, tager jeg makeup på og klistrer mig ind i så meget glitter, at jeg til sidst, har det helt ned af halsen og ud på øreflipperne.

Inden jeg tager afsted, skynder jeg mig over til min lokale (meget søde) sandwich dealer, for at købe mad, med på turen. De har de to sødeste små piger, som begge kigger på mig, med kæmpe øjne. Faderen, som ejer stedet, spørger om jeg har klædt mig ud for mine børns skyld, hvor jeg må forklare, at jeg blot skal til en udklædningsfest (og ingen børn har). På vej ud af døren, med grin og smil fra både mand og kone, råber han til mig. Han vil gerne have et billede af mig, sammen med ungerne. Det bliver til et herligt billede, hvor den ene lille pige, stolt holder tryllestaven og smiler ind i kameraet. Den anden står udenfor kameravinklen og er skrækslagen. Jeg ser også lidt farlig ud.

Fest hver dag

Da jeg kommer over til mit busstoppested, møder jeg en ældre kvinde, med halvt pink/lilla hårfarve. Vi falder i snak omkring min guldtatoveringer på hænderne, da hun gerne vil vide, hvorhenne hun kan købe dem. På blot få minutter, når vi ind på et af livets vigtigste emner, om at man har lov til at se ud, præcis som man har lyst til og have en fest hver dag. Hun var simpelthen så herlig og skøn. Jeg lover, at når jeg engang bliver gammel, vil jeg tale med alle tilfældige, som jeg møder på min vej, have mærkelige hårfarver og gå med alt for meget glitter. Jeg bliver hende den skøre dame, som skiller sig ud i byen. Bare vent!

And the winner is…

Jeg ankommer langt om længe, ude hos min veninde, som hopper i hendes onesie fedtmule kostume, som hendes kæreste har efterladt ugen forinden. Og efter et lille snak over et par glas vin, bliver vi enige om at joine festen. Vi når kun lige indenfor, da vi opdager at der står en flok samlet, som alle kigger på. En kvinde, med en mikrofon, råber os hen til dem. Vi aner ikke hvad der foregår, før vi står midt i det. Vi er ca. 10 personer, som ud af de 60-70 personer, som deltager i festen, har valgt at klæde sig ud. Og vi er nu med i en “bedst udklædt” konkurrence.

Jeg når at tænke at jeg da må have en okay chance, da de andre er klædt ud som f.eks. en X-box, lavet af pap og en anden en haj. Med en pap finne på ryggen. Jeg får, på engelsk, forklaret hvad jeg er klædt ud som og ligner åbenbart, det største spørgsmålstegn, får jeg senere at vide. Flot entré jeg får gjort mig…

Jeg taber til x-boxen.

Så starter festen

Festen går for alvor i gang. Vi får drinks. Taler med skønne mennesker. Og dem som ikke er klædt ud, klæbrer jeg til med guld og sølv midlertidige tatoveringer, så de ikke skal føle sig helt udenfor. Jeg har billeder, men tænker at det er pænest ikke at dele dem, da det primært er mænd, med glittertatoveringer i ansigterne.

Jeg får talt med et hav af iværksættere, der alle kan berette om deres eventyr, idéer og tanker bag deres start-up virksomheder. Det var utrolig spændende.

Er det et statement?

Da vi tog videre på Lumskebuksen, var jeg en smule i tvivl om hvordan de ville tage imod mig, når jeg troppede op med horn, stav, samt ansigt og hænder, dækket af glitter. Men jeg fik kun positive reaktioner. Der var endda et par stykker, der spurgte om det var et statement, som jeg bar til dagligt. Det måtte jeg desværre skuffe dem med, at det var det ikke.

Inden længe, havde halvdelen af det nye selskab vi fandt på baren, også guldtatoveringer på og jeg var et hit. En fin måde, at få nye venner på.

Jeg smuttede fra festen, da jeg igen havde en times transport hjem. Desværre missede jeg mit tog, på Nørrebro station, med få sekunder (tak, til den kvinde, der bumpede ind i mig og var skyld i min forsinkelse). Så jeg sad i 30 min. på stationen og hundefrøs. Gudskelov var min natteravnsveninde vågen og underholdt mig, hele vejen hjem.

Min makeup holdt hele vejen hjem og var overraskende let at få af igen. Så intet glitter i sengen, næste morgen.

Min veninde Ditte, er helt fantastisk til at lave inspirerende glitter makeup, så I får lige en masse inspiration her

Hun har også være super sød og givet mig en rabatkode, som jeg må dele herinde

Rabatkode: OLIVIANOELDK18

Jeg lover jer for, at det aldrig kan blive en kedelig fest, hvis du iklæder dig lidt glitter. Det kommer faktisk op på et helt nyt niveau. Fremover, kommer I til at opleve mig i meget mere glitter.

Sparkle away.

Xx
Olivia Noel

2 thoughts on “GLITTER… GLITTER EVERYWHERE!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: