Close
Dagens kop med Anna, fra det alternative miljø

Dagens kop med Anna, fra det alternative miljø

Dagens kop er drukket sammen med Anna

En aften læste jeg et Facebook opslag, som var slået op af et familiemedlem, til en bekendt.

Hun beskrev en dejlig aften, hvor hun havde været i selskab med gode venner, danset og lyttet til god musik. Men på vejen hjem blev hun antastet, fotograferet uden samtykke og råbt af. Nu lå hun hjemme under dynen, med en sur smag i munden.

Derfor sidder vi her i dag og taler om det alternative miljø, de mange fordomme og hvad der sker, når man ser anderledes ud end normen.

Tænd din elkedel og lav dig en dejlig varm kop te, så du kan skåle med, når jeg i dag taler med Anna, som er en del af det alternative miljø.

Hvilken kop har du valgt at drikke af og hvad har du kommet i?

En af mine store passioner er at samle på nostalgi. Derfor er det også en helt særlig kop, som jeg har valgt til i dag. Den er ligeså gammel som mig og har fulgt mig gennem livet. Da det er begyndt at blive lidt køligere i vejret, så har jeg fyldt den op med varm kakao.

Anna med hendes helt særlige kop

Vil du fortælle lidt om hvem du er?

Mit navn er Anna og jeg er 25 år. Jeg er født i Aalborg, men i 2019 flyttede jeg til Odense. Dog flytter jeg tilbage, sammen med min kæreste, i starten af det nye år. Jeg studerer i øjeblikket biologi og er ved at skrive min bachelor. Men når jeg lander i Aalborg skifter jeg spor og skal begynde på en mere kunstnerisk studieretning. Min fritid går med DIY tøj og skabe kunst. Jeg elsker også at spille gamle playstation og computerspil og så optræder jeg til tider som DJ.

Starten på vores samtale begyndte med, at jeg bemærkede at dit familiemedlem havde delt dit opslag på Facebook. Kan du kort fortælle, hvad dit opslag handlede om?

Det bundede i, at jeg lige var kommet hjem fra en dobbeltkoncert, hvor jeg havde været hele dagen, i forbindelse med H. C. Andersen festivalen. Jeg havde hængt ud med mine venner og det havde været en skøn dag. Men da jeg skulle hjem, var min cykel flad og jeg var derfor nødt til at tage toget. Det er aldrig sjovt at forlade en god fest, men for mig er det særlig svært, da byen er proppet med fulde mennesker.

Jeg er vant til at folk ikke opfører sig ordentligt i det offentlige rum, men når de er fulde, så bliver det værre. Det startede med at der gik en stor gruppe mænd forbi mig, hvor den ene har rettet et kamera mod mig. Da jeg forsøger at tjekke ind med mit rejsekort, er der en person, som forsøger at komme i kontakt med mig ved gentagende gange at råbe “Hey!”. Jeg ignorerer det først, men ender med at have en ligegyldig samtale, inden jeg stiger på letbanen. Sædet overfor mig bliver ledigt, men det bliver hurtigt fyldt ud af to unge piger, som griner af mig. Da vi når til deres stop, fornemmer jeg, at de tager et foto af mig gennem ruden. Dog undgår jeg øjenkontakten. Det tager tyve minutter at komme hjem med letbanen, men undervejs kunne jeg ikke flytte mig pga. min flade cykel. I stedet brugte jeg mit bidesmykke til at ignorere situationen.

Læs Facebook opslaget her:

Annas Facebook opslag


Hvorfor lavede du dit Facebook opslag?

Der havde været så mange forskellige hændelser, at jeg ringede i ren frustration til min mor og besluttede mig bagefter for, at dele oplevelsen.

Samtidig ser jeg hele tiden klip fra interviews, hvor folk fortæller om, at de er blevet behandlet dårligt i forskellige situationer. Derfor ville jeg også gerne have subkulturens oplevelser ud i lyset. Jeg hører ofte om folk, som fortæller om måder og ting, som de gerne ville udtrykke, men de tør ikke pga. risikoen og manglen på accept.

Hvilken følelse giver det dig, at udtrykke dig, som du gør?

Det giver mig en følelse af at være mig selv og kunne være i mig. Jeg ved også, at i og med at jeg vælger at være mig, så tiltrækker det opmærksomhed. Men hvis jeg ikke gør det, så føles det forkert. Hvis folk spørger “hvorfor ser du sådan ud?”, så er mit svar altid, at det gør jeg af nøjagtig samme grund, som de ser ud, som de gør. For når du står op om morgenen og vælger et udtryk, som gør dig glad, så er det præcis samme følelse, jeg har i kroppen.

Er der forskel på dem som forsøger at skabe en konflikt? Her tænker jeg på køn, alder, type mm.

I forhold til alder og køn, så mærker jeg ikke en forskel. På et tidspunkt lavede jeg en TikTok, der handlede om mig i det offentlige rum. Her kunne det være ældre fulde personer, som lagde an på mig eller teenagere der råbte “fucking emo”. Det er dog ikke det, som jeg identificerer mig selv som, men det siger også lidt om deres forståelse for, hvem jeg egentlig er.

Men hvis det er en gruppe af mænd, så er det enten en blanding af tilråb eller skrig, hvor de teer sig mærkeligt. Det føles som om, at fordi de opfatter mig, som mærkelig, så giver det dem lov til at gøre det samme. Til sidst er der dem der stirrer, hvisker til hinanden eller direkte peger fingre af mig. Det er de samme, som filmer og tager billeder.

Men der er også en anden type. De er faktisk positive, men jeg kommer til at føle mig, som en abe i et bur.

Samme dag, som jeg er til koncert, så går jeg forbi en kvinde, som holder et lille barn i hånden. Da de passerer mig, siger kvinden “nej, prøv at se lille skat, hvor fint hun er klippet”. Jeg har intet imod at et barn kigger og en forældre rolig svarer “Ja, er hun ikke fin?”. Men når der ikke er nogen provokation og de voksne selv begynder at pege, så bliver det for mærkeligt.

Det må være ubehageligt at blive fotograferet og filmet?

Ja, det er faktisk det som irriterer mig mest. Og selvom, at det er ulovligt, så er det svært, at gøre noget ved det.

Jeg har en lille historie om det. For omkring 10 år siden opdagede et familiemedlem, at en bekendt havde delt et foto af mig på nettet. På det tidspunkt var jeg ved at finde mig selv og mit udtryk, så jeg gik med eyeliner ned af kinderne og havde en høj hat på. Teksten til billedet lød “hun er nok på vej hjem for at begå selvmord”.

Det lyder måske utroligt, men i dag har jeg vænnet mig til den slags kommentarer.

Hvordan opstod interessen for det alternative?

Jeg har nok altid været lidt anderledes i mit hoved og har samtidig elsket sort tøj. Sådan har det været siden at jeg var helt lille. Hvis vi skulle noget pænt, så valgte jeg en sort kjole. Jeg er vokset op med alternativ og metal musik. Jeg kunne tysk pga. Rammstein og alle Marilyn Mansons tekster før end jeg kunne tale engelsk – i dag støtter jeg ham dog ikke længere. Min mor var punker og min far elskede metal musik, så der har ligesom været en god grobund for det. Da jeg gik på efterskole spurgte jeg en, hvordan man lagde eyeliner og fik hurtigt lært det. Men det kom meget af musikken og at jeg i forvejen var i et miljø, hvor det var acceptabelt. Samtidig har jeg bare altid godt kunne lide det alternative. Og så kom udtrykket bare ganske langsomt af sig selv. Jeg kører også stadig en masse forskellige stilarter. Den ene dag læner jeg mig op ad death rocker og og engang imellem er det mere victorian goth, men jeg har også pinup tøj med 50er look. Jeg kommer i det gotiske miljø og den stil, som jeg oftest læner mig op af er death rock, hvor jeg har en tilhørende death hawk. Den kan beskrives som en hanekam, som er pjusket og med sideburns foran ørerne.

Men jeg sætter ikke et label på mig selv, i stedet plejer jeg bare at sige, at jeg er Anna.

Anna blæser sæbebobler med hendes kæreste Foto: Skymodo Media

Hvordan reagerer folk første gang, de skal møde dig?

Nogle gange, når jeg har skulle møde mine venners venner, har jeg oplevet at få kommentaren “du er faktisk ikke så slem, som jeg havde forventet”. Så står jeg tilbage og tænker på, hvad de mon havde gjort sig af tanker?

Mit bedste eksempel er fra mit år i tiende klasse. Skolen var meget konservativ og derfor skabte det en del problemer, at jeg ikke lignede alle de andre elever.

Først var der modstand, da jeg skulle optages på skolen. Senere opstod der også problemer, da jeg skulle på en studietur, som vi allerede havde betalt for. Lærerne frygtede at vi ville blive angrebet af nynazister, hvis jeg tog med til Berlin. Når vi skulle videre til England, mente de heller ikke at der ville være mulighed for et studiejob til mig. Min mor tog derfor affære og det endte med at vi fik pengene tilbage. Det var dog først efter, at vi nærmest havde truet med at sagsøge. Og jeg kom jeg ikke med på studieturen. Det var en af mine værste oplevelser, da jeg blev ekskluderet fra fællesskabet af mennesker, som skulle være mine rollemodeller og undervisere. De blev senere glade for mig, da det viste sig, at jeg havde gode karakterer og fungerede fint sammen med mine klassekammerater.

Det lyder til, at din mor altid har din ryg?

Ja, min mor er gammel punker fra 80´erne og kan bekræfte, at tingene ikke har ændret sig meget siden hendes tid. Bortset fra, at man i dag kan blive filmet og delt på sociale medier. Faktisk finder man mange eksempler på TikToks, hvor folk finder videoer af dem selv, som de ikke var klar over var blevet lavet.

Er der egentlig forskel på at gå en tur på strøget eller i en lille landsby?

Der er altid nogle som vil råbe efter mig i storbyen. Særligt i København. Til gengæld har miljøerne også flere ekstremer. I storbyen er det meget sort/hvidt. Enten er du elsket eller også er du hadet. Jeg kan sagtens mødes med en masse andre fra min kultur og hænge ud, men særligt når vi splitter os op, opstår balladen.

Er det fælles for alle i miljøet?

Det er noget som vi alle oplever, men det er i meget forskellige grader.

Jeg har to veninder, som har nogle helt andre oplevelser end jeg selv. Den ene får næsten kun rolige og positive henvendelser. Den anden bliver oftest ikke antastet og så er der mig, som får tilråb og oplever at folk vil røre mit hår, slikke på mit hoved og generelt overskrider mine grænser.

Hvad gør sådanne oplevelser ved dig?

Jeg undgår steder med mange mennesker. Og selvom, at jeg er god til at sige fra, så har det stadig en påvirkning på mig. Min pointe med at se ud som jeg gør, er ikke at blive set eller skulle blive talt til. Jeg ønsker blot at være til stede og være mig selv. Men ofte vil folk gerne have en forklaring på, hvorfor jeg ser ud som jeg gør, så de ved det til en anden gang. Men det er ikke et ansvar, som jeg ønsker at tage på mig. Samtidig ønsker jeg heller ikke at blive påduttet en tilstand pga. mit udseende.

Jeg er dog imødekommende over for folk, hvis de virker imødekommende over for mig. Men jeg forstår ikke hvorfor, at vi ikke som udgangspunkt, behandler hinanden med medfølelse og gensidig respekt.

Anna har mødt en sød kat

Kan du forstå, hvis der er nogle, som bliver intimideret eller direkte bange, når de ser dig på gaden?

Til dels. Men det har ikke så meget med mig at gøre, men mere med vores mediekultur. Når du ser en film med en person, som udfører en ond handling, så har de oftest sort tøj, hår og eyeliner. Kontrasten er som oftest en person klædt i hvidt, med lyst hår og blå øjne. Det er langsomt begyndt at ændre sig, selvom det kommer til at tage tid. Samtidig tror jeg også, at det bunder i frygten for alt det, som folk ikke kender til.

Fornemmer du, at de nye generationer bedre kan acceptere den alternative livsstil?

Det er for mig ligeligt fordelt. Der kommer flere alternative teenagere, så der er en udbredelse af at kunne acceptere sig selv. Men der er stadig stor mangel på respekt for det alternative. Og der er stadig unge personer, som chikanerer mig, når jeg møder dem på gaden. Der er meget usikkerhed forbundet med at være teenager og derfor bliver det hurtigt et show-off overfor de andre i deres gruppe.

I dag ser man flere unge mennesker der udtrykker sig med anderledes makeup, hårstil, tøj mm. i diverse tv-serier, såsom Heartbreak High og Sexeducation. Er det med til at gøre til at hverdagen lettere og inkludere din kultur?

Det er rart med repræsentationen. Men når man kigger på kontrasten, så er det alligevel svært at fornemme en forskel. Der har det sidste årti været en stor fokus på anti-mobning, hvor der lægges stor vægt på, at du skal være den, som du har lyst til at være. Men når du så ikke ligner alle andre, så bliver der fortsat peget fingre af dig.

Hvordan tænker du, at det kan gøres lettere at blive favnet af de folk, som har fordomme mod dig? Altså, hvordan kan I nemmere nå hinanden?

Jeg føler, at det vil kræve, at der bliver sluppet de forestillinger, som der er omkring os. I bund og grund skal jeg have lov til at være og udtrykke mig, som den jeg er. Der er behov for at vi acceptere forskellighederne mellem hinanden. Hvis vi alle var ens, så ville her også være kedeligt.

Min mor har et godt udtryk, som hun plejer at sige, at man skal følge. “Kardemommeloven”. Den kommer fra “folk og røvere i Kardemomme by”. Loven lyder sådan her “Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre hvad man vil”.

Det lyder til at du har en god familie, som altid har din ryg?

Ja, jeg har en dejlig skør og rummelig familie. Samtidig er jeg også klar over, at jeg er meget privilegeret. Vi har alle vores forskelligheder og vi er gode til at udvise forståelse for hinanden. Men de har også måtte høre på fordommene mod mig. Når min far fremviste et foto af mig, så fik han at vide, at han skulle tage det helt roligt, for det var jo bare en fase.

Hvilke andre fordomme er du stødt på?

Oftest kalder folk mig en emo og mener, at jeg hele tiden må være ked af det. Da jeg var teenager, sagde folk til mig at jeg skulle gå hjem og begå selvmord. Andre mente at mine forældre måtte være kede af at have mig, og at jeg uden tvivl cuttede mig selv. Det er nogle mærkelige stereotyper, som folk bruger mod mig. Men mange fordomme tror jeg også at folk holder for sig selv. Når de så lærer mig at kende, så bliver de overraskede over, at jeg slet ikke er på den måde, som de havde bygget mig op til at være.

Jeg har engang været til en fest, hvor der var en fyr, som pludselig sagde “Ej, hvor skægt. Jeg har engang været med til at tæve en med et bat, som lignede dig”. Der skyndte jeg mig hjem. På det tidspunkt var jeg 15 år gammel. Når jeg tænker alt igennem, så har jeg efterhånden fået en del oplevelser med mig.

Anna som Dj Foto: Lisette Olesen

Når du og dine venner skal hjem fra en fest, skriver I så til hinanden at I er kommet godt hjem?

Engang imellem. Det kommer an på, hvor tryg jeg føler mig. Jeg skriver oftest til mine venner for at fortælle om en oplevelse, så jeg kan få det ud af kroppen. Så på den måde tjekker vi op på hinanden.

Er du mere udsat for chikane, pga. du er født som kvinde?

Ja, det er man nok altid, men alle oplever det. Der kommer mange fobier i spil. Fx hvis du er synligt queer eller alternativ, som jeg selv. Som mand kan man opleve at folk laver homofobiske tilråb, hvis du bærer makeup. Jeg har altid den der lille stemme i baghovedet, der siger at jeg skal være opmærksom, når jeg går hjem. Som de fleste andre personer, som også er født kvinder.

Kan du forstå, at der er nogle som tror, at det er en maske, som du forsøger at gemme dig bag?

Jeg kan ikke forstå det, men jeg har været udsat for det. Jeg har tit hørt på, at det er noget jeg gør for at gemme mig. Men det er fuldstændig modsat. Hvis jeg ikke kan få lov til at modificere, hvordan jeg ser ud og ligne den som jeg er, så er det jo en maske. Hvis jeg gik i beige og blåt tøj, så ville det være en maske.

Jeg har siddet og set videoer på Facebook, hvor de ændrer folks looks og stilarter til at se “normale” ud. Jeg endte med at studere dem, da jeg gerne vil høre deres reaktioner og se, hvordan de følte sig forkerte. Er det noget, som du har prøvet og hvor lang tid tager det, at lave din make-up?

Jeg har venner som har sagt, at det kunne være skægt at klæde mig ud. Men det skulle ikke være en dag, hvor jeg har lagt fuld makeup og gjort en masse ud af mig selv. Hvis jeg skal skynde mig i byen, så tager det 2-2,5 time at blive klar. Men har jeg god tid, så kan jeg sagtens sidde i 5 timer. Så hører jeg musik og ser tv, mens jeg hygger mig med det. Så er der også tid til at eksperimentere.

Min makeup består af primer, to foundations, hvid pudder, farverig øjenskygge, mascara og læbestift. Og så farver jeg mit overskæg med mascara og sætter mit hår op.

Hvad gør du så, når du skal søge arbejde?

Jeg har indtil nu været nødt til at tage mine piercinger ud, tegne mine øjenbryn længere ned og tage resten af min makeup helt af. Men jeg håber på at jeg vil finde en arbejdsplads, hvor jeg kan blive accepteret. Jeg vil selvfølgelig forsøge at finde nogle steder, hvor jeg vil passe ind, såsom nørdede butikker. Men, hvis jeg skal sidde i REMA, så bliver folk jo nervøse for mig. For selvom tatoveringer og piercinger er blevet en del af normalen, så er det pludselig forkert, hvis dit tøj og hår samtidig er sort.

Har du nogensinde overvejet, at det ville være lettere bare at ligne alle andre? 

Nej, for jeg har aldrig været som andre. Jeg havde også anderledes interesser som barn og senere kom mit udseende. I starten af folkeskolen havde jeg kort hår og gik udelukkende i drengetøj, så der stak jeg også lidt ud af mængden. Så det ville jeg aldrig kunne gøre.

Hvornår føler du dig tryg?

Når vi går i flok, så er det lettere at håndtere tilråbene og tale med sidemanden om, hvad vi lige har oplevet. Når man er alene, så kan man hurtigt føle sig udstillet og gjort til grin. Så når vi er flere, så bliver det til et træk på skulderen og så er vi videre.

Hvordan har du det i dag?

Jeg er faldet godt på plads i livet. Der er styr på min fremtid med hensyn til uddannelse, kæreste og planer for vores liv. Vi flytter til Aalborg i starten af det nye år og har planer om at få en masse hunde, som også kan være med til at beskytte mig, når jeg går udenfor om aften.

Hertil sidst, har du så et budskab, som du gerne vil have ud til dem, som har siddet og læst med?

Vær dig selv. Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden taler om, at man skal have lov til at være sig selv, men ikke rigtigt lever op til det. Så, hvis vi begynder at gøre begge dele, så ville verden være et bedre sted at være. Hvis den du er ikke gør skade på andre, så er andres mening helt ligegyldig.

Jeg skriver i slutningen af mit opslag på Facebook “Jeg ser ud som jeg gør. Jeg gør ikke skade på andre med mit udseende. I kan ikke ændre på det. Bland jer langt langt udenom”.Tak til Anna for at ville give os et indblik ind i dit liv. Det er nogle gode huskeregler, som jeg personligt vil tage med mig fremover.

Skål og tak for en god snak.

Olivia Noel

 

2 thoughts on “Dagens kop med Anna, fra det alternative miljø

  1. Spændende interview – jeg har også altid været stærk tilhænger af netop Kardemommeloven.
    Selv er jeg periodevis kommet i det alternative miljø i Aalborg, særligt i Kildeparken, og tænker aldrig over at punkere skiller sig særligt ud på en måde, der får folk til at henvende sig eller tage billeder – men det er nok fordi, jeg har omgåes så mange, også på Katten, Rockcafeen og Tusindfryd, at det aldrig har slået mig.

    Generelt synes det at være en tendens, at den der “Anders Hemmingsen” kultur hvor man må filme og snappe alle, man synes man er hævet over, er fremelsket en del på de sociale medier. Jeg følger hverken ham eller er på Jodel og Tiktok, ligesom jeg ikke ser reality – synes det er bizart med en trang til at debattere folk man ikke kender 😀 Men jeg er nok også bare jævnt gammeldags.

    – A

    1. Hej A

      Jeg tror nu blot, at du har en sund forståelse for andre mennesker. Det lyder sådan. At skrive Annas fortællinger har været en ære i sig selv, men også en øjenåbner, selvom jeg selv har haft indblik i miljøet fra tidligere. Det er virkelig synd, at vi i 2022 fortsat har så mange fordomme og så mange mennesker udøver dem på helt tilfældige mennesker på gaden. Men ja, jeg er enig i Hemmingsen kulturen. Det er også blevet til et unfollow herfra. Jodel synes jeg også er et virkelig skræmmende medie, fyldt med rygter og grimme ord. Reality tv må jeg dog indrømme er en guilty pleause.

      Hav en dejlig jul.

      Alt det bedste
      Olivia Noel

Leave a Reply to Olivia Noel Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: