Selvom jeg til enhver tid vil vælge et Mofibo ab. over Netflix, vælter jeg stadig rundt i tunge gammeldags papirbøger. Hardback, paperback, tykke, tynde, biografier, eventyrlige fortællinger, chickflicks, ledelse, inspiration, humor, nostalgi, krimier og virkelig mange mange flere bøger…
Jeg læser lige præcis, hvad jeg er i humør til. Det er nok også derfor at jeg i øjeblikket, har gang i mere end ti forskellige bøger. Et miks af lydbøger, samt fysiske, der ligger rundt omkring, med spontane bogmærker og æselører. Eller også er det fordi, det er lidt ligesom at skulle sige farvel til en virkelig god ven, når man kommer til den sidste side og der ikke er mere tilbage.
Har du nogensinde siddet i et tog og læst det sidste kapitel. Kigget op. For bare at opdage, at ingen andre er klar over hvad der lige er sket? Man har lyst til at spørge sin sidemand, om de også har læst bogrn, som man netop er blevet færdig med?
Jeg kom for nyligt igennem “Et lille liv”. Den bedste bog, som jeg til dags dato har læst. Min svigerinde har skrevet opgave om bogen og det var først langt senere at jeg opdagede det og vi har kunne tale grundigt om den. For det kræver sådan en bog, når man er færdig med den. Lige en STOR anbefaling herfra.
Jeg tror at jeg har det fra mine forældre. Lige siden at jeg var lille og kunne begynde at læse, kan jeg huske at jeg har gjort det. Jeg elskede vores bibliotek. Og der blev slæbt mange bøger med hjem. Senere, da jeg blev lidt ældre, kunne jeg til tider ikke finde mine bøger. Jeg mindes at jeg en dag fandt min mor, snøftende ned i den bog, som jeg gik og ledte efter. Hun snuppede mine ungdomsbøger og læste med. Og siden da, har vi byttet bøger og læst de samme, så vi har kunne tale om dem. Hun blev endda lidt irriteret på mig engang, da jeg begyndte at læse bøgerne på engelsk, for at få flere detaljer med, for så kunne vi ikke længere bytte rundt. Mine forældre har flere vægge, med bøger fra gulv til loft. Og da jeg en dag spurgte min far om han havde læst ALLE bøgerne i reolen, svarede han stolt JA! Derefter blev min mission, at jeg en dag kunne gøre det samme.
Jeg låner heller ikke mine bøger ud, til andre end specielt udvalgte. For jeg er så nervøs for at jeg ikke får dem retur igen. Så de eneste der faktisk får lov til at låne, er min familie. Og det er pga. bitter erfaring. Jeg har desværre måtte erstatte en del bøger, efter at have lånt ud i vennekredsen og til kollegaer. Og det er selvom, jeg er god til at skrive navn, nr. og endda e-mail ind i mine bøger. Lige lidt hjælper det, desværre.
Jeg har netop indrettet mit kontor. Og der var jeg også nødt til at tage højde for at der skulle være plads til en del bøger. Inden vi flyttede, tilbage i September, solgte jeg ud af RIGTIG mange af mine bøger. Krimier, som ikke havde fanget mig. Biografier, som ikke var så spændende, som jeg havde håbet på og mange flere. Jeg boede også på Islands Brygge, hvor der er et bog-bytte-skab. GENIALT koncept. Så der var jeg ofte nede og hente / lægge bøger. Tanken om at en anden, kan få glæde af MIN bog, var helt fantastisk. Flere af den slags, tak. Nå, men jeg havde fået solgt og givet en masse bøger væk, så der var færre at flytte. MEN jeg tror der var 3-5 bøger i hver flyttekasse. Og vi havde 89 flyttekasser i alt. Så du kan selv regne ud, hvor mange bøger jeg alligevel havde fået skrabet sammen.
I dag var jeg i Føtex og sørme om de ikke havde sat en kæmpe stak bøger ned til bare 10 kr. stykket. Jeg samlede alle dem jeg kunne bærer og så trissede jeg ned til kassen. 100 kr. fattigere og 10 bøger rigere. En fantastisk stak, af spændende personligheder, dygtige forfattere og et smukt rejsemål. De kommer ind i bunken, hvor mine andre ready-to-read bøger ligger klar.
Nu vil jeg klappe computeren sammen og komme videre med “Undtagelsen” af Christian Jungersen. Jeg har læst halvdelen, men jeg er endnu ikke fanget. Lidt langtrukken.
Jeg overvejer at skrive boganmeldelser herinde, når jeg engang imellem, kommer til afslutningen af en bog. Hvad tænker I om det?
XX
Olivia Noel
